Historie

1937-1987 af Torsten Sørensen
1987-2000 af Esben K. Jensen

1937-1987:

“På skillelinien mellem Øst- og Vestjylland, tæt ved den gamle grænse mellem hertugdømmerne og kongeriget ligger en driftig stationsby, Vejen. En by, der ligger på grænsen til alting og derfor har bragt sig i centrum. En mangfoldighed af foreninger er bare et eksempel på driftighed. Der findes vel næppe andre steder i landet med så mange foreninger i forhold til befolkningsgrundlaget! En af disse, Vejen Atletik Forening, fejrede i august 50 års jubilæum. I den anledning var der reception lørdag den 22. august i Vejen-Hallen. At en selvstændig atletikklub skulle se dagens lys der i 1937, er vel heller næppe nogen tilfældighed. Inspirationen kom ude fra i form af den nys overståede olympiade af Berlin – der var en mediebegivenhed der gjorde atletik interessant. Og så fandtes der i Vejen både talent og organisationslyst. Dermed var atletikforeningen en kendsgerning. Det var den alle steder nærværende Ernst Christiansen, vejassistent Thomsen og dennes søn, Svend Åge, der var ophavsmændene. Der var intet luksuriøst ved træningsbanen på Rovedvej. Overhovedet ikke. En ujævn græsmark og et lille skur gjorde det ud for de ydre rammer. Løbebanen blev placeret diagonalt – ellers kunne man ikke løbe 100 m. Sprinterfolkene fik et grundkursus i hurtig opbremsning – hellere det end havne i det levende hegn, der omgav “stadion”. Vandpytter var også et irriterende moment. Enten måtte man løbe slalom, eller også måtte man “hen over” dem. Det kunne være årsagen til at nogle af landets bedste hækkeløbere startede her! V.A.F. fejrede – på trods af mange ønsker om nye faciliteter – også sit 25-års jubilæum her.

Legionærerne

Det var altså ikke et sted, hvor naturtalenterne kunne få den røgt og pleje, som sådan nogle skal ha’! Og i Vejen har der været hele tre supertalenter, som måtte drage “udenlands” til naboklubber.Svend Åge Thomsen var den første. Han var jo – som tidligere nævnt – sammen med Thomsen, senior én af initiativtagerne til V.A.F., men det blev først for Århus Idrætsclub Fremad, siden for Vejle IF, at han blev kendt landet over. Allerede i 1939 havde han sat dansk rekord i 10-kamp og 110 m. hækkeløb. I 1942 forbedrede han dem for sidste gang. Hele 7005 point scorede han, og undervejs satte han som sædvanlig også rekord i 100 m. hæk med tiden 14,5 sek. – to fremragende internationale resultater. Men under en verdenskrig er det jo ret begrænset, hvad sådanne resultater kan bruges til. Det var svært nok at lave stævner i Danmark. Dog fandtes der af og til lyspunkter i mørket. I ’43 lykkedes det at få stablet en atletik-landskamp mod Sverige på benene. Svend Åge var udtaget i 110 m. hæk, stangspring og højdespring. Det fortæller noget om hans alsidighed. Han havde den danske rekord i 10-kamp i 27 år. Først i ’66 blev den forbedret. Men endnu længere holdt rekorden i 110 m. hæk, den blev nemlig først slået i ’69 – 30 år efter! Måske nogle har glemt Svend Åge Thomsen’s resultater, som aktiv udøver af atletik. Men mange vil i hvert fald huske ham som grundlægger af den Jyske Idrætshøjskole i Vejle, hvis forstander han var til sin alt for tidlige død. Den næste legionær var Per Christiansen – søn af Ernst Christiansen – der stillede op for Kolding IF. Han blev i ’56 tredobbelt dansk ynglingemester i længdespring, 110 m. hæk og stafetløb. Han opnåede også et par gange at komme på landsholdet, og fighterviljen fornægtede sig sjældent; han var altid god for et topresultat. Det var også muligt for folk derhjemme i Vejen at følge med, for dengang stod der også noget om atletik i aviserne! Den sidste legionær var Andreas Hasle. Inden han i ’71 drog af til hovedstaden, hjembragte han et dansk ynglinge-mesterskab i højdespring. Han var i øvrigt en af de første, der brugte Fosbury-springet herhjemme. Andreas Hasle var også 10-kæmper, som havde det uheld at være samtidig med Steen Schmidt-Jensen og han var jo i den internationale klasse.

Grundlaget

Lidt stjernestøv har legionærerne jo nok drysset på den lille forening i Vejen, men fundamentet er helt anderledes jordnært – det er nemlig idrætsmærket. Det er dén lille mærkesag, der stille og roligt har gjort foreningen 50 år gammel. I de første 30 år var hovedparten af medlemmerne voksne mennesker, som hvert år testede sig selv ved at tage idrætsmærket. Olga Christiansen har gjort det 40 gange, og Louis Timmermann er nået til nr. 31. Begge har de modtaget idrætsprisen i Vejen. Det har Andreas Hasle i øvrigt også – i ’71, første gang den blev uddelt. Men der er stadigvæk et par væsentlige træk ved V.A.F., som skal nævnes. Det er (næsten) sikkert, at ingen andre atletikforeninger uden for købsteder har nået de 50 år! Og det er lidt utroligt! Det er nemlig sådan: da V.A.F. startede var Vejen Boldklub en af landets absolut stærkeste – havde i en del år 1. divisionsstatus. Det gør det jo ikke nemmere at få “kunder” i butikken, når befolkningsgrundlaget er så lille. Stabilitet er også et særkende. Fem formænd i løbet af 50 år! Og endnu tydeligere: Harald Thorsen (1946-1966), Louis Timmermann (1966-1980) og nu Søren Nielsen. Fremtiden? Atletik er en af de hårdeste i branchen. Skal man nå noget, skal man være i besiddelse af et usædvanligt talent og lide af træningsnarkomani, hvilket ikke er særligt dansk. Men det er jo heller ikke den vej de kører i Vejen. Det er det sikre, idrætsmærket. Og så lige lidt mere til børnene. Men skulle der komme et energibundt af en træner, så står hækkene parat i kælderen! Tillykke!”

Torsten Sørensen [skrevet i 1987 i anledning af Vejen Atletikforenings 50-års jubilæum]


1987-2000:

I slutningen af 80’erne startede en meget aktiv epoke i Vejen Atletikforenings historie. Efter en årrække med få ungdomsaktive og størst aktivitet i idrætsmærkegymnastikken, var der pludselig mange unge atleter i foreningen og dermed masser af liv. I 1990 vandt Claus Pagh fire jysk-fynske mesterskaber til klubben i sin første sæson. Som andre VAF-atleter før og efter ham, fortsatte han sin løbebane i større klubber, og nåede at vinde adskillige danske ungdomsmesterskaber i mange forskellige discipliner i sin korte karriere.

Gennem 90’erne foregik en stor udskiftning i trænerstaben, således har mindst 15 trænere været knyttet til klubben i denne periode. Ligeledes gennemgik ledelsen jævnligt udskiftninger. Trods dette fastholdt atletikforeningen sit høje aktivitetsniveau og pæne medlemstal, og det resulterede i jysk-fynske holdmesterskaber i 1991 (11-12-årige drenge), 1995 (10-11-årige, både drenge og mix) og 1998 (10-11-årige mixhold, både trekamp og holdmesterskab).

I 1995 dukkede René Jessen op og viste sig som en dygtig højdespringer. Det blev dog som løber, at han skaffede Vejen Atletikforening klubbens første danske rekord, da han løb 600 meter i ny rekordtid for 13-årige. Denne rekord består dog ikke længere, og på samme måde brændte også han hurtigt ud efter at være skiftet til Esbjerg AF.

Et andet stort talent, som havde en kort karriere i Vejen Atletikforening, er Morten Zabel. I sine ungdomsår for Esbjerg i 90’erne satte han adskillige danske ungdomsrekorder og var dominerende i de fleste kasteøvelser. I 1999 vandt Morten Zabel som 20-årig sølv ved senior-DM i kuglestød, kun besejret af den danske rekordholder Joachim B. Olsen.

Hvor der tidligere med spredte mellemrum var faldet enkelte medaljer af til klubben, begyndte Vejen Atletikforening fra 1998 at vinde medaljer i stor stil ved de jysk-fynske mesterskaber. I perioden 1998-2000 vandt over ti forskellige atleter medaljer ved disse mesterskaber. I alt blev det til 20 gange guld, ligesom VAF’ere i 11 tilfælde hentede metal ved danske ungdomsmesterskaber.

Alle disse dygtige unge mennesker fortjener en hædrende omtale, men en skiller sig især ud. Kasteren Jane Lindved vandt i 1999 det første danske mesterskab til klubben i 27 år, og satte desuden to gange i 2000 dansk ungdomsrekord i spydkast. I skrivende stund ser kasteren ud til at fortsætte karrieren i Aarhus 1900. Det samme gør sprinteren Sabrina Søndergaard, der i 2000 skiftede til Esbjerg.

Tilbage står atletikforeningen med en række talentfulde unge og en usikker fremtid. Foreningens problem synes at være, at der ikke er nogen vedvarende atletikinteresse i byen. Trænere og ledere er kommet og gået i takt med deres børn, hvilket er forståeligt, men uholdbart. Desuden har det aldrig været muligt at træne udendørs i vinterhalvåret, hvilket også er en forhindring for udviklingen af dygtige atleter.

Et forsigtigt kig ind i krystalkuglen fortæller, at Vejen Atletikforening går en svær fremtid i møde. Der er mange sportsgrene, som kæmper om børnenes interesse, og “Atletik er en af de hårdeste i branchen. Skal man nå noget, skal man være i besiddelse af et usædvanligt talent og lide af træningsnarkomani, hvilket ikke er særligt dansk.”, som Torsten Sørensen ganske rigtigt skrev for 14 år siden. Mindre kan dog også gøre det for Vejen Atletikforening.

Esben Kryger Jensen, forår 2001.