Alle står og tripper – ligesom galopheste i en startboks – alle er klar til at komme af sted.  Startskuddet lyder, der kommer lidt bevægelse, men det går i stå igen indtil næste gruppe kommer af sted. Nogen kan lige nå et ekstra toiletbesøg – så man kravler over hegnet. Det er hektisk, men det nåes lige inden næste gruppe kommer af sted, og så er vi i gang. Vi følger bølgen, der er 32.000 til start – vi løber tæt, men lidt efter lidt bliver der mere plads, og vi er i gang. Der står mange tilskuere, og hepper på os. Fantastisk følelse, så skal vi bare lige nå de 21,0975 km…………

Vi var 15 løbere, der kørte fra Vejen lørdag morgen i bus, afgang kl. 8.00 – kursen er Berlin.  Alle er forventningsfulde og glæder sig. I bussen serverer Pia kaffe og rundstykker, og der er bagt kage til turen.

Foran ved rattet sidder vores fantastiske chauffør Mads Basse og fører os sikkert ned af Tysklands autobahn.

I bussen i VIP loungen sidder Kim Fejfer, Thomas Littrup, Kristian Pedersen, Henny Nielsen, Agnes Lauridsen, Jes Imer og jeg. Derudover er der et par af Mads’s arbejdskammerater, Mads’s forældre og nevø med. På de 2 forreste sæder ligger Mads’s to børn i deres dyner. Mor Pia har sørget for at de har legetøj og spil med, så de også hygger sig. Et par søde velopdragne børn der helt klart er vant til at køre bus.

Stemningen i bussen er høj, alle er forventningsfulde, og mens kilometer efter kilometer forsvinder, sidder vi i loungen og taler om afhentning af startnumre, hvordan mon vejret bliver, hvad skal vi have på af løbetøj, lang eller kortærmet, og andre løberelaterede emner.

I imellem lyder Mads’s stemme i højtaler anlægget, når han fortæller om spændende ting vi kører forbi. Vi fornemmer at det bliver en fantastisk tur.

Vi ankommer til hotellet, der ligger i nærheden af Alexanterplatz, midt på eftermiddagen. Det er et ganske udmærket hotel. Da vi har fantastisk sommervejr, meget bedre end vi har oplevet i DK, sætter vi os på en fortovs cafe, og får en drink.  Der er bestilt aftensmad til alle på hotellet, den obligatoriske pasta buffet, så vi kan være helt klar til næste dags udfordring. Pasta buffeten er ganske god, det samme er den vin, som Jes har taget med om som vi senere drikker på gangen ud for elevatorerne på 1. Sal. Vi – os fra løbemotion, vi tager i aften kun et enkelt glas til at falde i søvn på.

Det er morgen, der er sol, og vejret er perfekt til en løbetur. Nu skal vi have depoterne fyldt op, så kroppen er klar til at arbejde. Vi indtager en dejlig morgenmad, og et par gode kopper kaffe. Mads holder klar med bussen – vi kører derud, så vi har et sted at mødes bagefter, vi kommer jo ind i forskellige tider.  Alle er topklar og glæder sig. Vi står i startgrupperne, delt ind efter de tider vi forventer at være i mål på. Jeg står sammen med Kim, og snart er vi af sted.

Der er overskud, så der bliver snakket på kryds og tværs. Vi taler med en ung pige der løber for første gang. Efter 4 km bliver det for varmt med løbejakke på, så Kim og jeg hjælper hinanden med at få byttet rundt på startnumre i forhold til løbebluse og jakke. Det går fint, og snart er Kim foran mig. Han har gode ben i dag, så jeg tager turen i ensom majestæt. Alene er man jo ikke, der er mange løbere, nogen er klædt ud. Jeg ser nogen der løbe med en dragt som en flaske Alkoholfreies Erdinger, det må være varmt, én løber i de der plasticgloggs man kan købe i Aldi til en ti’er. Mon ikke det er hårdt for fødderne. Langs ruten er der masser af tilskuere og der er masser af musik til at skabe stemning. Rigtig mange er slagtøjs bands, det giver en god løberytme. Endelig ude på Kurfürstendam, ca. halvvejs. Der ligger alle butikkerne med de dyre mærkevarer – Gucci, Louis Vuitton, Cartier– m.fl.

Så er der vand depot, her serverer de også varm iste – varm iste, giver det mening? Ved den sidste vandpost kan man få et stykke banan eller æble, det giver lige energi til det sidste stykke inden målstregen.

Og endelig – målet er i sigte…….

Vel i mål får man en fin medalje, og en flaske vand. Lidt længere henne serverer de et glas Alkoholfreies Erdinger. Det foregår på den måde at der står en masse folk og hælder op – en øl i hver hånd og så hælder man op, dvs. nogen glas er der meget øl i, i andre er der kun skum. Skidt med det – for nu er man helt høj – Yes – jeg er i mål, Yes – jeg har gennemført, yes – jeg er god, yes – fed stemning. Der bliver taget fotos, alle smiler og griner – ja, vi er bare seje.

Snart går turen ned til bagagevognene for at møde de andre. Alle har gennemført – vi lykønsker hinanden og udveksler erfaringer – så du alle dem der stod og tissede i Tiergarten, lagde du mærke til … så du?, havde du gode ben, hvad siger du til varm iste. Alle har noget at fortælle. Alle er glade.

Da alle er nået i mål, og vi har fået snakket af – i første omgang – går vi til bussen.

Mads er måske den sejeste af os, han kører bussen til Berlin lørdag, til startområdet søndag morgen – løber lige et halvmaraton – kører bussen hjem til hotellet igen, og næste dag tager vi lige på en byrundtur, hvorefter han også lige kører bussen til DK. Godt ”gået” Mads.

Da vi er kommet til hotellet er vi godt nok ved at være sultne – vi véd jo at vi senere skal have sejrsmiddag, men vi skal lige have fyldt noget i vores slunkne maver. Det bliver på den nærmeste Subway bar. Vi får en sandwich med forskelligt fyld, stadig med vore medaljer hængende om halsen og i svedigt løbetøj.

Derefter op i et velfortjent bad, og lige lidt afslapning inden vi skal ind til Berlin og have vores sejrsmiddag.

Vi mødes kl. 17.00, og Mads har arrangeret en sejltur på Spree, en dejlig tur langs med grønne brinker, hvor de unge Berlinere sad og nød det gode vejr. Vi fik kaffe ombord, serveret af en lidt stor tysker. Man må stadig have kunnet se sejrsglimtet i vore øjnene, for han spurgte om vi havde løbet, det bekræftede vi, og han fortalte at det havde han også – i hans unge dage.

Vi fortsatte til restauranten, – men nu kører Mads bussen hjem til hotellet, og tager en taxa tilbage til os. Han vil også have et par øl i aften. Vi synes alle vi har fortjent vores sejrsmiddag, og efter at have fået drikkevarer, spiser vi med velbehag en overstor paneret tysk wienerschnitzel med smørstegte bratkartoffeln og dertil ærter med bacon tern. Selv om det er en tung middag, smager det herligt i dag.  Til dessert får vi is og kage. Alle er i rigtig godt humør.

Vi vandrer hjem, forbi fjernsynstårnet, gennem parken – der er rigtig forårsstemning, vejret er lunt og tulipanerne blomstrer. Da vi kommer tilbage til hotellet, serverer Jes sin dejlige rødvin på hotelgangen ved elevatorerne. Vi har rykket stolene sammen, og sidder og småsludrer, og har det vældig hyggeligt og sjovt.  De der skal ud af elevatoren på vores etage, ser lidt måbende på os, først lidt reserveret, men smiler alligevel og hilser.

Den dag blev det til 35.737 skridt og ca.28 km.  Vi sov godt den nat.

Sidste dag i Berlin, igen dejligt vejr. Mads kørte os på sightseeing. Vi kørte til Brandenburger Tor, et imponerende bygningsværk, hvor vi havde løbet igennem dagen før, et af løbets højdepunkter. Der fik vi mulighed for at gå lidt rundt og tage fotos af os selv og hinanden. Vi var ude ved den pompøse Rigsdagsbygning med den store glaskuppel. Gik lidt rundt ved den gamle grænseovergang – funderede lidt over de kors med navne, på unge mennesker der var blevet skudt, da de forsøgte at flygte til vesten.  Vi var ude ved mindesmærket for jøder der er døde i koncentrationslejr. Sidste stop på turen var ved Gedächtniskirche, resterne af Kaiser Wilhelm Kirche, der blev bombet under krigen. På det hyggelige torv i nærheden var der mulighed for at købe en sandwich og lidt at drikke, inden turen går retur til Danmark.

Mads kørte os sikkert hjem, mens der vist nok var et par stykker der fik sig en lur nede bagi. Vi var alle enige om at gentage succesen, til Amsterdam den 16. oktober. Nogen fablede endda om at løbe et helt maraton der – det kan jo være at nogen snakkede i søvne.

• VIP loungen er i hvert fald reserveret.

Anette Knudsen.