En løbetur i Bremen
Kom så – I har stadion i sigte – der er ikke langt igen. Sådan lyder tilråbene. Vi løber mod Weser stadion, vi er sidst på ruten, Werder Bremens hjemmebane er i sigte, først langt ude, men langsomt nærmer vi os. Og så løber vi ind, lige der hvor de tyske fodboldspillere plejer at løbe på banen, måske i andet tempo. Stadion er kæmpe stort, vi løber i udkanten af græsset lige forbi trænerbænken. Der er løbere der giver sig tid til at få taget et foto hvor de sidder på trænerbænken. Der er løbere foran – ved siden af og bag en, man kan høre deres vejrtrækning. Vi er nu ca. 2 km fra mål – de sidste 11 km har vi løbet sammen med Maratonløberne, som nu er omkring de 39 km – de ser trætte og brugte ud – de hurtige er for længst i mål, vi halvmaraton løbere glæder os også til at se målstregen.

På vej
Christina, Annette P, Britta og Anette K, satte os i toget i Lunderskov og vi er nu på vej til Bremen. Det er lørdag den 6. oktober og vi er spændte og glade og ikke mindst forventningsfulde. Vi har glædet os til denne tur i lang tid. Vi skal løbe i Bremen. Toget kører – gadagung – gadagung. Solen skinner ind ad togvinduerne, mens vi spiser Brittas hjemmebagte boller og får kaffe til. Britta og Christina har lavet et interimistisk bord af en kuffert, der hviler på deres knæ. De smører boller med pålægschokolade til Annette og Anette. Vi taler om forventninger til løbet, om hvor vi skal hente startnumre og hvad vi gerne vil se i Bremen.

Bremen
Omsider kører toget ind til Bremen Hovedbanegård, og 500m derfra ligger hotellet. Det er et udmærket hotel, med nogle overraskende dejlige værelser. Vi har besluttet at gå ud og hente startnumre straks. Der skulle være ca. 3 km og vejret er fint. Vi har købt lidt frokost på stationen, det indtager vi på en bænk i Bürgerpark, en stor hyggelig park, lige midt i Bremen, som vi skal igennem for at komme ud til Universitetsområdet hvor de skal afhentes. Annette og Britta skal lige geocache lidt, der er lige mulighed for, at få en tysk cache på cv’et. Vi går og går, vi synes godt nok der er langt, men endelig finder vi bygningen og får udleveret vores startnumre.
Vi finder en lille hyggelig cafe et sted i skoven og bestiller kaffe og en stor tysk kage. Vi vælger at køre med sporvogn tilbage, så vi kan spare benene til i morgen. Bagefter går vi ned i den hyggelige gamle bymidte og får vores aftensmad. Vi får Kartoffelvafler med røget laks og hvidløgscreme og salat. Det smager fantastisk, men portionerne er små, så vi må lige have lidt dessert. Desserten indtager vi, siddende udenfor i sommerlige temperaturer i oktober. Vi befinder os på Marktplatz med alle de fine gamle bygninger rundt om os. Til højre domkirken – overfor det gamle overdådigt udsmykke rådhus, med Rolandstatuen som er Bremens ”frihedsstatue” – der siden 1404 har stået på sin plads som symbol for ret og frihed. Vi sidder lige hvor vi skal starte løbet i morgen. Vi kan se der er ved at bliver gjort klar. Vi får en stor kage med kaffe til. Vi nyder at sidde og betragte alle de mange mennesker på torvet, som efter hvad vi kan høre formentlig også skal løbe i morgen eller heppe på løbere.

Forberedelserne
Vi står op til solskin, der er lidt køligere til morgen, og lidt blæsende. Vi nyder alle fire en dejlig morgenmad, fylder godt på depoterne, så vi er klar. Christina og Annette P skal løbe allerede kl. 9.55, så dem ønsker vi et godt løb. Britta og jeg skal starte lidt senere, så vi mødes kl. 10.15 og går mod startstedet, vi er ikke de eneste, vi kan bare følge efter de andre. Det er lige i nærheden af statuen Die Bremer musikanten, Bremens vartegn. Statuen er støbt i bronze, æslet nederst – ovenpå hunden, så katten og øverst hanen. Det siges, at hvis man rører æslets ben får man sine ønsker opfyldt. Så forhåbentlig får vi et godt løb, vi berørte i hvert fald æslets ben inden vi gik hjem i går. Det er i øvrigt også ved statuen, vi har aftalt at finde hinanden efter løbet i morgen.
Britta og jeg vandrer lidt rundt blandt løberne, der er mange, vi prøver at fange solstrålerne, så vi ikke fryser. Vi trækker mod målstregen, der hvor de skænker øl i glas med begge hænder, måske kan vi se Christina og Annette og heppe på dem. Der kommer mange ind, vi når ikke at se dem, nu skal vi snart selv afsted.

Så er vi klar
Vi finder vores startplads og snakker lidt med de andre der står klar til at komme af sted. Bremen er ikke et løb hvor der er lagt op til rekorder, det er mere et hyggeløb, en byfest. Der kører sporvogne i Bremen, vi står lige oven på et spor og flere steder skal vi krydse sporvognssporene. Jeg står og tænker på, at man skal passe på, at foden ikke lige sætter sig i sporet, så man ligger der med rumpen i vejret.

Starten er gået
Starten går, og vi starter langsomt ud, det er dejligt at komme i gang. Vi løber i den gamle bydel, foreløbig går det jo fint. Britta og jeg følges i starten, men hurtigt løber Britta foran, og kort efter kan jeg se hendes Danmarks trøje langt oppe. Jeg passer lidt på, prøver at spare min svangsene ved ikke at løbe for hurtigt. Senen har drillet, og der har lige til det sidste være tvivl om jeg kunne løbe. Der er nu omkring 20 grader og sol, næsten ingen vind, så det er dejligt, da vi når til Bürgerpark, smukt område med træer og skygge. Der er også vanddepot.
Efter 10 km møder vi helmaraton løberne, dem skal vi åbenbart løbe sammen med de sidste 11 km. Det er nyt, de har nu været ude på omkring 31 km, så nogen er ved at være brugte. Der er mange tilskuere og mange står med armen fremme til en high five, det får de så med Grüss von Dänemark. Der er også musik her og der. Det er en fin rute. I Bürgerpark skal vi vende og løbe samme vej tilbage. Jeg løber og kigger efter dem der er på vej retur. Ser efter Britta, og får øje på hende – råber hej, men hun kan ikke høre mig i larmen fra tilskuerne og musikken. Vi løber under en bro, på broen står mange tilskuere, de klapper hepper ned til os. Så løber vi op, og så kan jeg også vende og løbe retur, og snart efter drejer vi til højre, ud i et industriområde, og ned mod Weser floden. Vi drejer ned til floden og løber langs Weser Ufer – Weser flodbredden. Nu er vi så langt på ruten, så der er nogen der går, og nogen der løber laaannnggsomt. Jeg tjekker lige på startnummeret når jeg passerer en, er det rødt er det en maratoner, er det grønt er det en hm.
Jeg kan foran mig se en mand, der løber helt skævt, jeg tænker mon han er ved at være færdig, jeg kommer tættere på, han løber regelmæssigt. Da jeg har passeret ham, siger han, ”nå, en løber fra Vejen, det var da hyggeligt at møde en dansker”. Jeg vender mig om og siger hej – det viser sig at han er fra Svendborg løbeklub. Han har det godt. Vi løber sammen omkring 1 km og får os en god snak. Svendborg løbeklub er afsted med 87 løbere – nogen på 10 km, nogen på hm og nogen på helmaraton. Jeg løber fra ham, ikke hurtigt, men i dag fungerer det. Jeg løber som en gammel dieselbil, støt og regelmæssigt. Har ikke brug for at gå, lige nu gør min svangsene ikke ondt, men – hmm – lad os se i morgen.

Stadion i sigte
Nu aner vi Weserstadion i det fjerne, og ved, at vi så snart er i mål. Det har været et fint løb, flot at løbe med solen skinnende i Weser floden, med forskellige skibe der sejler forbi, og på strækningen Schlacte var der et gammelt sejlskib – Pannekoekschip Admiral Nielson – der er indrettet som restaurant der sælger pandekager. Vi er nu igennem Weser stadion, og mangler nu kun de sidste 1½ km. Nu er der flere tilskuere, og snart kan jeg se målstregen. Vi er kommet ind i byen igen, jeg må passe på sporvognssporene, benene er tunge nu, men lige der, lidt endnu, og – så er jeg over målstregen. Endnu en hm er gennemført. Jeg får medalje, ligesom alle de andre, vi går langsomt over til det sidste depot – der bliver skænket Krumbacher 0,0 % Radler op. Dejligt frisk, desuden er der frugt og boller. Pyha, pulsen er normal igen, og jeg får øje på Britta, Christina og Annette. Hurra, Yes – high five – vi gjorde det – godt løbet. Vi er alle glade.
Vi lister hjemad til hotellet, og udveksler oplevelser. Christina og Annette har også haft en god tur. De løb mest langs floden og er kommet ind i en fin tid. Britta kom ind i en ekstra fin tid, blev nummer 5 i hendes aldersklasse. Flot klaret – tillykke med det.
Vi skal lige hjem og have skyllet sveden af, så skal vi ud og have en sejrs middag. I går bestilte vi bord på Bremen Ratskeller, for vi vil spise på hvid dug med kniv og gaffel, så det gør vi.
Først skal vi lige ud at sejle, så får vi set lidt af Weser og Bremen fra flodsiden – samtidig kan vi hvile benene. Ombord bestiller vi kaffe og et stort stykke kage med flødeskum – det har vi fortjent. Britta får lige pudset sit tyske af, da hun afgiver sin bestilling og får ros fra serveringen for sit korrekte tyske. Hun talte også tyyydeligt. Tjeneren var fuld af tatoveringer og ringe, men han var nu meget festlig.

Lyseslukker
Vi når lige tilbage, så vi kan nå til Ratskeller og det bestilte bord til tiden. Vi skal i kælderen under rådhuset, selbsfärstentlich! Det er typisk tysk, med mørkt træ, og kæmpe store hvælvinger under det hvide loft. Hele vejen langs den højre side, er der små lukaf’er med skydedøre i mørkt tungt træ med bly indfattede ruder – vi bliver vist hen til den sidste længst væk. Der er et ovalt mørkt bord, med en bænk der også går hele vejen rundt. Rummet er nok 4×3 m. I loftet er en lille lampe med en søvnig pære i. Dejlig fredeligt. Vi bestiller vores mad, og Britta giver en Kir royal drink til aperitif. Vi får vores mad og vin. Det er rigtig hyggeligt og god mad. Stedet er meget intimt, og lægger op til en fortrolig snak, nok også kommet af at ingen kan forstå hvad vi siger. Vi hygger og omsider bryder vi op og går hjem. Meen vi er ikke klar til at gå i seng, så Anette henter en flaske rødvin på værelset, og så sætter vi os i et fælles rum og spiller kort. Fire modne kvinder med rødvin og kortspil. Vi griner og har det sjovt – vi har lidt slik, og vi hælder lidt mere vin op – Pludselig bliver lyset slukket. Britta går straks ned i receptionen for at få det tændt igen, men nej, der er blevet klaget over os – vi er for højrystede. Tænk – klokken er kun 22.15 – vi havde det jo bare sjovt. Tak for i dag!

Hjem igen
Mandag morgen skal vi tjekke ud, vi stiller kufferterne på hotellet og går ud og får den sidste rundtur i Bremen. Det er en dejlig by. Vi spadserer langs et vandløb – Stadtgraben – i et kvarter der minder om kastellet. Der er mange stier, og det er utrolig smukt med alle de mange grønne, gule og orange efterårsfarver på træerne. Vi går videre ned til den gamle bydel Schnoor, med mange gamle bindingsværks huse og små pladser. I en lille butik køber vi lidt souvenir med hjem. Vi går mod hotellet, og nyder en sidste kop kaffe med kage til i solen på Marktplatz.
Det er tid at tage med toget, men ak, toget er 15 min forsinket, og vi skal skifte i Hamburg, og har kun 12 min til det, så det hænger ikke sammen. Vi vælger i stedet, at tage et regionaltog, som kører lidt langsommere, men ikke skulle være forsinket, så har vi godt nok kun 6 min at skifte i, men det skulle lige kunne gå, hvis vi skynder os – vi er vel løbere.
Vi stiger ombord, kører, men ak det når også at blive forsinket. Selv om vi løber alt det vi kan, med kufferterne hængende i håndtagene, så vi kører over folks tæer, når vi ikke vores tog til DK. Nå – så står vi her – hvad gør vi nu, lille du?
Christina og Britta er gode til tog, så de finder en løsning. Vi tager et regional tog, og så skifter vi i Neumünster og Flensburg. Så er vi kun to timer forsinket, alternativt kan vi vente og tage et gennemgående tog tilbage til Lunderskov, men så er vi først hjemme kl. 22. Vi vælger det første. Vi har lidt tid, den bliver brugt på at kigge på sko på Hamburg banegård og får også lige tid til at købe en sandwich og så går det hjemad. Lars Bjørn er sød at hente os i Lunderskov.
Vi kom lidt forsinket hjem, efter en rigtig dejlig tur i godt selskab, og med mange gode oplevelser i bagagen.
Tak for turen og selskab.
Anette K 24/10-2018